Turen til Col de Glandon

Da vi kom hjem fra gårsdagens tur og vi slog et slag ind om vores cykelhandler i Bourg d'Oisans fik jeg det sidste håb om muligheden for en større klinge ( større bag kassette ) bagpå spoleret.
Det var ikke muligt - så dagens tur til Col de Glandon måtte foregå med den forhåndværende gearing. That's it!

Nu er vi jo fra cykellandet højt mod nord - og danskerne viser gerne deres nationale stolthed, når de tager til udlandet - hvorfor skulle vi ikke gøre det samme ?

Selvfølgelig skulle vi da det - vi ville da ikke stå tilbage for de andre. Derfor købte vi dette udstyr i går - og som vi på turen i dag ville vise frem med stolthed.
Jo vi er skam fra Danmark.

Som de andre dage var vejrudsigten ikke munter læsning - men igen stolede vi mere på Campingpladsen's altvidende Chef, der - da vi hentede frisk morgenbrød - fortalte, at hun ikke mente der ville komme regn! Og hun fik ret - igen.
Hvorfor så bekymre sig?

Vi havde talt om at komme tidligt ud af starthullerne her til morgen - intentionerne var der - men den blev alligevel hen af 10.30 tiden inden vi overlod Morten at klare bedriften og fylde køleskabet !

Igen var det lidt med bævende hjerte vi begav os ud på den forholdsvis lange tur - knap 75km - hvoraf de 28km gik stejlt opad!

Her på pladsen mødte vi to danskere, der begge havde "besejret" Alpe d'Huez og efterfølgende havde "bidt skeer med" Col de Glandon - og svaret på hvilken tur der var hårdets kom promte:
Turen til Col de Glandon - så absolut.

Vi synes jo turen til den berømte tinde på Alpe d'Huez var meget hård - og nu siger de gud'hjælpemig at vores næste mål - endnu et Tour bjerg - Col de Glandon virkelig trak tænder ud.

Nå men vi havde jo sagt "A" så....

Den professionelle cykel elite proklamere vigtigheden af at fylde både væske- og energidepoter, inden man deltager i større cykel events - så det råd fuldte vi naturligvis!
Vi har indkøbt energibarer, energi tilskud i form af pulver og gel, koffein holdige tabletter etc. - så vi er helt klar til dagens etape.

Op på cyklerne og deruda...

Efter ca 10km ramte vi den første stigning og hvilken en! Over de næste kilometre mødte vi både "røde" og "sorte" stigninger på 6-11%.

Men vi sled os igennem.

Vi mødte et smukt sceneri af høje bjerge og dybe dale - rindende vandfald og snefyldte tinder. En fryd for øjet og et helt igennem betagende syn.
Til trods for vores trængsler på cyklerne fæstnede de smukke indtryk sig på nethinden.
Kilometer for kilometer blev "ædt" - men trådet blev tungere og tungere og vi svedte tran.
Et afgørende sted på ruten var nedkørslen, efter den lange kraftige stigning, hurtigt overstået i et opskruet tempo og ligeså hurtigt vågnede vi brat, da vi ramte "muren". Vi gik fra en nedkørsel på 6% til en opkørsel på 11%.

Benene føltes som blyklodser og man fumlede med at overvinde det bratte omslag ved skift ned i "panik-gearet" - den laveste gearing vore cykler kunne indstilles til. Vi stod nærmest stille inden vi igen med lange seje tråd fik så meget gang i cyklerne at vi ikke væltede.

Derefter fulgte et par serpentiner sving og en forholdsvis stejl opstigning over de næste 5 km, inden ruten igen fla'ede u ( som man siger på fynsk ).

Vi kørte langs den store opdæmmede sø, Lac du Grand Maison ( 140 kubikmeter gletsjer vand) - igen med fantastiske udsigtsmuligheder - og så kunne vi se målet nærme sig. Det gav fornyede kræfter.

Jørgen Leth ville sikkert have udtrykt det således:

"De er slidte, de er udbrændte, de før så stålsatte blikke flakker, men viljen til at nå målet er stadig intakt. Med langsomt vuggende tråd æder de asfalten meter for meter. De når det - før eller siden".

Bjarne var stukket af - da Jan og jeg tankede op - så Bjarne var den foreste velkomsttrop da vi rundede de sidste meter op til Col de Glandon.

Vanen tro skulle vi jo have taget de foto der beviser at vi da sandelig havde været på toppen - som bevis for eftertiden.

Trætte men tilfredse satte vi os i græsset og sundede os.
Der blæste en frisk kølig brise, så de medbragte vindbreakers gjorde hurtigt deres gavn.

Den personlige tilfredsstillelse at overskride egne grænser og fuldføre et mål man har sat sig er ubetalelig.

Da billederne var i "kassen" - indtog vi et godt måltid på den eneste restaurant, der befinder sig på disse kanter. Tak skal du have - hvor gjorde det godt.

Efterfølgende startede det store nedkørsels ridt - det gik stærkt - meget stærkt - min GPS klokkede den højeste hastighed til 71,57km/t. Så er det med at holde tungen lige i munden og hænderne i et godt greb på styr - og ikke mindst bremser.

Nedkørslen filmede både Bjarne og jeg - så nu kan vi lave vores helt egen "Need for Speed - nu på cykel".

Nedkørslen var hurtigt overstået - omend et par stejle og drilske hårnålesving skulle forceres først:

For de cykel nørdede kan I kaste et blik på GPS registreringen af både ud og hjemtur:

Udturen: http://cyclemeter.com/fafd69c2b2bc2f53/Cycle-20140625-1009

Hjemturen: http://cyclemeter.com/fafd69c2b2bc2f53/Cycle-20140625-1503

Kl 15 stemplede vi igen ind på pladsen - og blev modtaget af Morten, vores Soigneur og gate-keeper - umiddelbart herefter fik vi vores tiltrængte tur i poolen.

En ny begivenhedsrig dag var atter overstået.

Fortsættelse følger....