Endnu engang på.....Alpe d'Huez

Lige et fif - for at se billederne i større format - så "dobbeltklik" på dem !

Masochisme, selvpineri, idioti eller bare " vi gør det sku' igen"!

Vælg selv hvilken betegnelse i vil give vores forehavene i dag!

Over de sidste 4 dage har vi - 3 "midaldrende mænd " besejret foreløbig 3 af Tour de France bjergtinder! Det burde vel være nok! Men nej viljen til endnu engang at prøve kræfter med Alpe d'Huez - dette sagnomspundne Tour bjerg, der har været skueplads for så mange cykelhistoriske dramaer - er stadig intakt. Her på Alpe d'Huez er det meget ofte vinderen ( i 18 af 27 gange ) af denne etape, der senere har stået øverst på sejrs-skamlen i Paris som den samlede Tour vinder.

Det var nu ikke udsigten til at stå på nogen sejrsskammel, der var motivationen for os.

Vores blotte tilstedeværelse i dette unikke cykel landskab ( hvis man er elsker af bjergkørsel og Tour de France ) - ja det var nok til at gøre det igen.

Sidst havde jeg store kvaler, utilpashed, væske- og energi mangel, forkert gearing og overophedning etc. "Undskyldningerne stod i kø" for at forklare hvorfor jeg ikke præsterede som håbet! Bevares jeg kom op med god moralsk støtte fra mine kammerater, men ikke som jeg selv havde håbet!

Nu skulle denne oplevelse have et skud for boven.

Vi havde jo i de foregående dage bevist vi havde det i os. Derfor skulle denne sidste tur også være den positive oplevelse for os alle at tage med hjem fra en iøvrigt forrygende tur. Vi havde givet og taget og på alle fronter fået fuld valuta for pengene.

Derfor ville vi så gerne gøre det igen.

Denne gang var morgen forberedelserne måske også lidt bedre på plads - vi lagde bunden med et solidt måltid og væske og energi depoter var også hvor de skulle være.

Og så var der lige teknikken.....Bjarnes GoPro drillede, så beslutningen om kun at have en kamera-mand på holdet blev truffet. Det blev så mig!

Nu var vi klar - efter check af bremser og gear. En cykelfunktion, der udover gearing er essentiel på en sådan tur er bremserne. At blive svigtet af sine bremser på nedkørslerne fra dette bjerg er lig med at blive slået til pluk-fisk - enten mod bjergvæggen eller efter et par saltomortaler ud over bjergsiden! Det skulle ingen af os nyde - selvom det dramaturgiske på video sikkert ville få et nøk opad.

Vi sad nu på vore cykler, med en viden der var guld værd for en cykel klatre, der er på vej op af bjerget. Hvorledes er ruten, hvornår og hvordan er stigningerne, hvorledes skal vi administrere resourcerne bedst, osv. Vi var denne gang meget bedre forberedt på, hvad der ventede os.

Bemærk de smukke bjerge i baggrunden - og de dannebro's farvede sokker i forgrunden

Når man kører i bjerge - så er det de individuelle egenskaber ( inklusiv gearing, gode / dårlige ben, mm ) der bestemmer hvorledes ruten skal gribes an.

Et fællestræk er dog denne pointe: lad nu være med at "fræse derudaf" på de første fire kilometer ( som absolut er etapens mest udfordrende sammen med de sidste stigninger på ruten ), men sørg for at finde din egen rytme og tråd. Har du først overstået den del af ruten med energien og kampgejsten i behold, så er du godt på vej....

Belært af min sidste tur, så blev væske depoterne hele tiden fyldt op - både med rent vand og med energidrik. Og med passende intervaller blev der indtaget energi bar og gel. Ganske som de mere professionelle brødre gør det.

Både Jan og Bjarne havde fundet deres "rigtige" tråd og det gik bare opad i et støt malende tempo.

Jan følte sig godt tilpas på sin nye cykel med click pedaler og rigtig gearing. Det var en god kombination for Jan, der også høstede den gevinst, det er at køre på en cykel, man føler passer til en.

Bjarne runder serpentiner nummer 16 i fornem stil

På vejen op åd Jan, der udefra set kørte på en meget almindelig cykel med et helt almindeligt styr, flere "konkurrenter" der set med en cykel entusiast havde mere sofistikeret materiel. Det bekymrede som sagt ikke Jan - han åd dem bare på vejen op.

Et par stykker af disse var ovenikøbet sponsorerede ryttere ( godt deres sponsor ikke så dette! Men måske skulle de tage en samtale med Hr. Nielsen fra Danmark )

Jan eneste udfordring ( set fra vores side ) - var trangen til at finde et toilet på vej op!

Bjarne slider sig opad - mon han nyder udsigten ?

Jeg selv følte jeg havde gode ben i dag og det gik væsentlig bedre ( for ikke at sige meget bedre ) end i mandags. Efter de første 4 km var rundet - så gik det straks lettere. Og målet var inden for rækkevide.

På vejen op møder vi flere udsigts platforme - hvor man - dersom man har tid til dette kunne nyde den formidable udsigt. Det var dog ikke det vi brugte mest tid på.

Men smukt det var der. Jeg fik lagt det ene serpentinersving efter det andet bag mig

- og tæt på mål mødte jeg den anden kanonfotograf, der var ved at vælte min cykel i sin iver efter at optage et billede, der repræsenterede action og jernvilje ( og gerne overskud til et smil ).

Endelig nåede jeg også den forjættede gule "Finish -linie". De 14 km var tilbagelagt på 1 time og 18 minutter

Bjarne havde som mål sat sig en "nul stop strategi" - "jeg står ikke af min cykel på vej op"!
Og Bjarne fandt også ind i "den helt rigtige" rytme og meter efter meter blev asfalten lagt bag ham. De 21 serpentinersving lagde Bjarne bag sig uden at kigge sig tilbage! Sejt og flot kørt!

På de sidste meter stod "vore venner" fra England ( som vi mødte på den forrige tur ) og klappede Bjarne over målstregen - Bjarne gennemførte uden at have haft fødderne ude af click-pedalerne.

Efter veludført job - skulle der skylles en forfriskning ned på toppen - her var vi havnet i hvad vi følte var "Hollænder-land". De kære hollændere er her og der og alle vegne.

Men altid hyggelige og gæstfri.

Efter indtagelse af væske for at genskabe balancen - ja så gik det nedad over stok og sten.Jeg tog mig lidt bedre tid denne gang for at få nogle "skud i kassen ( følgende billeder er som de andre på siden - screendump fra video optagelsen med GoPro Action kameraet - og dette tager ganske velkvalificerede billeder ):