"Skulle vi ikke som udfordring forsøge at køre op af Alpe d'Huez - og naturligvis helst nå i mål ved at kæmpe det bedste vi har lært!"
Hvem er "vi"?
Jan - Jan er min fætter!
Han er desuden initiator og indpisker på holdet! Han holder vi andre i kort snor og "brokker" sig over at vi andre træner lige lovligt meget i smug!
Bjarne - min kusine Helles mand. Bjarne har både Jan og jeg stor respekt for. Bjarne cykler med 2 kunstige knæ, hvilket man ikke kan se, når han tager føringen og agere "hare" for os andre! Bjarne har ligesom jeg selv trænet en smule mere end Jan.
Søren - mig selv sagde hunden. Jeg er således Jan's fætter og alderspræsident på holdet. For ikke at stå tilbage for foden af bakken ( Alpe d'Huez ) og se de andre suse forbi så har jeg selv trænet - synes jeg selv - ret seriøst! 1500 km indtil nu siden april.
Så mon ikke vi når op?
Men vi har da også en Soigneur med som alle Prof hold - nemlig Morten. Morten er Bjarne og Helle's søn! Morten skal ikke cykle i Frankrig - men derimod være vores chauffør og Soigneur, der klargør alt for os! Madpakker, massage og andet forefaldende! Det skal dog lige afstemmes med Morten. Han kender endnu ikke de planer vi har med ham....!!
Optakten til gennemførelsen af projektet har stået på i de sidste tre måneder, hvor vore cykler er blevet optimeret og Jan har investeret i en "spritny" cykel!
Angsten for at komme til kort med hensyn til ikke at have den rigtige "gearing" har hele tiden ligget i baghovedet - men nu må det briste eller bære!
Bjarne og Jan har nu et gear opsæt, der tillader "negativ gearing" - hvorimod jeg selv har et gear opsæt der siger front - 34 , back - 30 - dette giver et gear forhold på 1:1,28 ved laveste gear valg. På mere tilgængelig dansk giver det en fremdrift på cyklen på 2,8 meter pr. pedal omdrejning. Mon ikke det skulle række?
Bjarne kører på en mellemting mellem en mountainbike og en roadbike! 3 x 10 speed
Jan kører som sagt på en ny cykel ( efter at have trænet på min hverdagsliv-racer). Jans cykel er en mellemting mellen en god lavgearet citybike og en roadbike! 3 x 10 speed
Jeg selv kører på en decideret racer. 2 x 10 speed. 11-30. Shimano 105.
Vi er nu nået til fasen, hvor vi lader op og planlægger, hvad der skal pakkes i vor bagage.
I går fik vi - måske lidt sent - bestilt "hytten" på camping pladsen, hvor vi skal bo. Og her til formiddag poppede meddelsen så op - og al information naturligvis på fransk - at bestillingen var accepteret! "Alpe D'Huez here we comes"!
Vi skal bo i byen Le Bourg d'Oisans for foden af Alpe d'Huez
Tag gerne et sneak Peek hvor vi skal bo - Camping pladsen i Bourg d'Oisans:
Og måske skulle vi tage mere end cykelbukser med i bagagen - måske et par badebukser?
Vi vil under turen smide information, beretninger foto - og måske videoklip - ind på bloggen, således at I der har lyst til at følge os kan få førstehånds indtryk af oplevelserne umiddelbart efter de er sket!
Fortsættelse følger.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar