Så oprandt dagen.......!
Dagen hvor Alpe d'Huez skulle betvinges.
Panne rynker havde vi dog fra morgenstunden - ikke pga dagens projekt, men pga den lokale vejrudsigt, der truede - omend ikke med bål og brand - så dog med lyn, torden og regn.
Men som solen efterhånden fik overtaget og sendte sine første solstråler over bjergtoppene og ned i dalen til os - ja så så det straks lysere ud.
Vi ville gennemføre som aftalt - i dag skulle det være.
Det sociale islæt blev dyrket omkring morgenbordet på terrassen. Dagens projekt og strategi blev vendt - det kunne bare ikke gå galt.
Jan var dog stadig i tvivl om min gearing var tilstrækkelig, men det måtte afprøves på "bakken".
Som vanligt skulle det ikke være udstyrret vi skulle gå ned på, så både Bjarne og jeg havde rigeligt at gøre med at rigge det omfangsrige tekniske udstyr til.
Vi havde begge investeret vore sparepenge i et par GoPro action kameraer og det skulle både programmeres og placeres hensigtsmæssigt på henholdsvis Bjarnes cykel stel og min cykelhjem.
Opsatsen på min cykelhjelm så åndsvag ud og vejede en del mere end jeg havde forventet. Men jeg håbede blot det virkede og gav gode optagelser i kassen. Og det gjorde det skulle det senere vise sig!
Batterierne til backup-power elementerne, backpack batterierne, iphone og cykelcomputer ( apps + dedikeret cykelcomputer) - ja intet var overladt til tilfældighederne.
Og så endelig var vi klar.
Det officielle start sted ligger lige ud til vores campingplads - lige for foden af Alpe d'Huez. Vi kørte lidt mod centrum og vendte cyklerne for at få et godt "tilløb".
Ved startlinien fik Morten taget de officielle start foto og turen var skudt i gang.
Og bang....så mødte vi "muren" i form af en 2 km 10% stigning på starten af opstigningen. Det var hårdt og brutalt lige fra starten.
Bjarne og Jan havde med deres lavere gearing en marginal fordel - jeg sled og led. Hvor ville det have været skønt om jeg havde fået min 11-34 tands kassette til at fungere optimalt på min cykel. Men sådan skulle det ikke være. Jeg måtte acceptere den gearing der nu engang var på cyklen.
De 21 hårnålesving som man møder på turen op til mål - er hver udstyrret med et skilt der markerer hårnålesvingets nummer, højde over havoverfladen samt navnet på en af vinderne på Tour de France Alpe d'Huez etape - numrerne tæller ned fra 21 til 1 - og så er man i mål! Ikke i Marco Pantani tid - men på hæderlige 1 time og 37 minutter ( cirka en time mere end Pantanis rekord fra 1995 - imponerende 36 minutter og 50 sekunder lød den på )
Det blev en opstigning som vi sent glemmer, sej, konstant stigende og så i en tiltagende hede.
Væske balance var vigtig at fastholde og energi-bar og gel skulle helst konsumeres for ikke at gå sukkerkold og løbe tør for energi reserver.
Som sagt jeg sled, men nåede ved de to andres opmuntrene tilråb og solidariske støtte også i mål på toppen af det forjættede bjerg.
Målstregen blev krydset og en velfortjent kold - nej ikke øl - men cola - blev hurtigt skyldet ned på en af mange fortovs cafe'er på toppen, der var fyldt med glade ( og lykkelige ryttere, der også havde vundet en personlig sejr ved at bestige dette næsten hellige cykelbjerg.
Den 14. juli indtager en million skare cykel entusiaster græsrabatterne og cafe'erne og omdanner Alpe d'Huez til den forjættede folkefest, der altid er når Tour de France karavanen lægger vejen forbi.
Men tilbage til "vores Tour":
Efter den forfriskende ½l Cola - skulle de obligatoriske billeder fra målområdet i kassen - og det kom de. Denne oplevelse skulle fastholdes for eftertiden.
Og hvorfor så "kun" Cola... jo der ventede os jo en spændende nedkørsel, hvor hastigheden ville være en faktor mange gange højere end det vi præsterede på opkørslen.
Det blev lige så berusende og hurtigt som man nu engang kunne forestille sig denne nedkørsel.Efter mindre end 20 minutter var vi nede igen!
Hele nedkørslen filmede både Bjarne og jeg selv - og det går herrestærkt - Bjarne nåede 74km/t - jeg selv nåede op på 64km/t. Så det var med at være vaks på bremserne.
Den veloverståede Tour til toppen blev fejret ved ankomsten til Camping pladsen - med en svalende dukkert i poolen og 4 kolde fra kassen.
To timer efter var krebsen kogt - vi var ihvertfald - de blege danskere var pludseligt blevet indianer røde.
Her til aften fik vi til trods for lidt regn gang i grillen - et par røde bøffer og et godt glas blev det til.
Nu vil jeg slutte for denne gang idet vi skal lade op til morgendagens (forhåbentlig) lettere bjergtur over de to Alpetoppe " Les Deux Alpes" - en lille tur på 60km
Fortsættelse følger......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar