Endnu engang på.....Alpe d'Huez

Lige et fif - for at se billederne i større format - så "dobbeltklik" på dem !

Masochisme, selvpineri, idioti eller bare " vi gør det sku' igen"!

Vælg selv hvilken betegnelse i vil give vores forehavene i dag!

Over de sidste 4 dage har vi - 3 "midaldrende mænd " besejret foreløbig 3 af Tour de France bjergtinder! Det burde vel være nok! Men nej viljen til endnu engang at prøve kræfter med Alpe d'Huez - dette sagnomspundne Tour bjerg, der har været skueplads for så mange cykelhistoriske dramaer - er stadig intakt.  Her på Alpe d'Huez er det meget ofte vinderen ( i 18 af 27 gange ) af denne etape, der senere har stået øverst på sejrs-skamlen i Paris som den samlede Tour vinder.

Det var nu ikke udsigten til at stå på nogen sejrsskammel, der var motivationen for os.

Vores blotte tilstedeværelse i dette unikke cykel landskab ( hvis man er elsker af bjergkørsel og Tour de France ) - ja det var nok til at gøre det igen.

Sidst havde jeg store kvaler, utilpashed, væske- og energi mangel, forkert gearing og overophedning etc. "Undskyldningerne stod i kø" for at forklare hvorfor jeg ikke præsterede som håbet! Bevares jeg kom op med god moralsk støtte fra mine kammerater, men ikke som jeg selv havde håbet!

Nu skulle denne oplevelse have et skud for boven.

Vi havde jo i de foregående dage bevist vi havde det i os. Derfor skulle denne sidste tur også være den positive oplevelse for os alle at tage med hjem fra en iøvrigt forrygende tur. Vi havde givet og taget og på alle fronter fået fuld valuta for pengene.

Derfor ville vi så gerne gøre det igen.

Denne gang var morgen forberedelserne måske også lidt bedre på plads - vi lagde bunden med et solidt måltid og væske og energi depoter var også hvor de skulle være.

Og så var der lige teknikken.....Bjarnes GoPro drillede, så beslutningen om kun at have en kamera-mand på holdet blev truffet. Det blev så mig!

Nu var vi klar - efter check af bremser og gear. En cykelfunktion, der udover gearing er essentiel på en sådan tur er bremserne. At blive svigtet af sine bremser på nedkørslerne fra dette bjerg er lig med at blive slået til pluk-fisk - enten mod bjergvæggen eller efter et par saltomortaler ud over bjergsiden! Det skulle ingen af os nyde - selvom det dramaturgiske på video sikkert ville få et nøk opad.

Vi sad nu på vore cykler, med en viden der var guld værd for en cykel klatre, der er på vej op af bjerget. Hvorledes er ruten, hvornår og hvordan er stigningerne, hvorledes skal vi administrere resourcerne bedst, osv. Vi var denne gang meget bedre forberedt på, hvad der ventede os.

Bemærk de smukke bjerge i baggrunden - og de dannebro's farvede sokker i forgrunden

Når man kører i bjerge - så er det de individuelle egenskaber ( inklusiv gearing, gode / dårlige ben, mm ) der bestemmer hvorledes ruten skal gribes an.

Et fællestræk er dog denne pointe: lad nu være med at "fræse derudaf" på de første fire kilometer ( som absolut er etapens mest udfordrende sammen med de sidste stigninger på ruten  ), men sørg for at finde din egen rytme og tråd. Har du først overstået den del af ruten med energien og kampgejsten i behold, så er du godt på vej....

Belært af min sidste tur, så blev væske depoterne hele tiden fyldt op - både med rent vand og med energidrik. Og med passende intervaller blev der indtaget energi bar og gel. Ganske som de mere professionelle brødre gør det.

Både Jan og Bjarne havde fundet deres "rigtige" tråd og det gik bare opad i et støt malende tempo.

Jan følte sig godt tilpas på sin nye cykel med click pedaler og rigtig gearing. Det var en god kombination for Jan, der også høstede den gevinst, det er at køre på en cykel, man føler passer til en.

Bjarne runder serpentiner nummer 16 i fornem stil

På vejen op åd Jan, der udefra set kørte på en meget almindelig cykel med et helt almindeligt styr, flere "konkurrenter" der set med en cykel entusiast havde mere sofistikeret materiel. Det bekymrede som sagt ikke Jan - han åd dem bare på vejen op.

Et par stykker af disse var ovenikøbet sponsorerede ryttere ( godt deres sponsor ikke så dette! Men måske skulle de tage en samtale med Hr. Nielsen fra Danmark )

Jan eneste udfordring ( set fra vores side ) - var trangen til at finde et toilet på vej op!

Bjarne slider sig opad - mon han nyder udsigten ?

Jeg selv følte jeg havde gode ben i dag og det gik væsentlig bedre ( for ikke at sige meget bedre ) end i mandags. Efter de første 4 km var rundet - så gik det straks lettere. Og målet var inden for rækkevide.

På vejen op møder vi flere udsigts platforme - hvor man - dersom man har tid til dette kunne nyde den formidable udsigt. Det  var dog ikke det vi brugte mest tid på.

Men smukt det var der. Jeg fik lagt det ene serpentinersving efter det andet bag mig

- og tæt på mål mødte jeg den anden kanonfotograf, der var ved at vælte min cykel i sin iver efter at optage et billede, der repræsenterede action og jernvilje ( og gerne overskud til et smil ).

Endelig nåede jeg også den forjættede gule "Finish -linie". De 14 km var tilbagelagt på 1 time og 18 minutter

Bjarne havde som mål sat sig en "nul stop strategi" - "jeg står ikke af min cykel på vej op"!
Og Bjarne fandt også ind i "den helt rigtige" rytme og meter efter meter blev asfalten lagt bag ham. De 21 serpentinersving lagde Bjarne bag sig uden at kigge sig tilbage! Sejt og flot kørt!

På de sidste meter stod "vore venner" fra England ( som vi mødte på den forrige tur ) og klappede Bjarne over målstregen - Bjarne gennemførte uden at have haft fødderne ude af click-pedalerne.

Efter veludført job - skulle der skylles en forfriskning ned på toppen - her var vi havnet i hvad vi følte var "Hollænder-land". De kære hollændere er her og der og alle vegne.

Men altid hyggelige og gæstfri.

Efter indtagelse af væske for at genskabe balancen - ja så gik det nedad over stok og sten.Jeg tog mig lidt bedre tid denne gang for at få nogle "skud i kassen ( følgende billeder er som de andre på siden - screendump fra video optagelsen med GoPro Action kameraet - og dette tager ganske velkvalificerede billeder ):

Har I lyst til at kigge os over skulderen ( kun for de nørdede ) - så finder i turen her, bemærk

den repræsenterer både op og nedkørslen.

http://cyclemeter.com/fafd69c2b2bc2f53/Cycle-20140627-1058

Screen Dump af min Cyclemeter App ( se link ovenfor ) fra turen "op ad bakken":

 

Som det med al tydelighed fremgår - det går bare stjelt opad i 14km
( grøn kurve ) - hastigheden er den blå kurve !

 

Her ser man tydeligt alle hårnålesvingene på vej op - og ned !!

Forsættelse følger...................

Hviledag på "Tour'en"

Afslapnings dag

Efter 3 aktive cykeldage, der bragtes os rundt på gode bjerge i området - synes vi ærlig talt - ligesom i det rigtige Tour de France at både vi og vores cykelben havde brug for passende restituition.

Og kan det gøres meget bedre end at slappe af ved poolen der ligger 20 meter fra vores hytte - med udsigt til bjerge til alle sider.

Det var skøn afslapning - med bøger og andet læsestof.

Der blev også tid til at "lege lidt" med undervandsoptagelser med GoPro kameraet - kameraet selv er jo indsat i en plexiglas enhed - der sikrer mod indtrængende vand. Det gav nogle ganske morsomme effekter både over og under vandet.

Det er de kameraer både Bjarne og jeg har kørt med på henholdsvis cykel - og fastspændt til min hjelm.

Vi har fået masser af video i kassen - der skal redigeres når vi først kommer hjem.

Nå men tilbage til hviledagen ved poolen

Poolen ligger som sagt 20 meter fra vores hytte - og vi har når vi ligger i stolene en udsigt med bjerge rundt i hele horisonten

- bl.a. ser vi at der på et af bjergmassiverne er sne på toppen. En surrealistisk forestilling - vi ligger og "koger" og kort derfra ligger der et bjerg, hvor sneen stadig er synlig.

Bjerget der ses i baggrunden er selveste Alpe d'Huez - så vi har det meget tæt på!

Efter et par dase timer og et par dejlige svømmeturer - valgte vi at tage en tur i bil op af Alpe d'Huez, for at Morten også fik et indtryk af rutens beskaffenhed, stejlhed og de 21 hårnålesving.

Vi kørte op af " bakken" igen - og jeg skal love for at vi alle var overrasket over stejlheden, når vi nu pludselig så det ud gennem en bilrude.

Facinerende og lidt skræmmende - specielt fordi vi måske kører op af bjerget igen fredag.
Jeg sagde måske..... men måske gør vi virkelig alvor af dette.

Selvpineri af værste skuffe...

Nå lad os se hvad morgendagen bringer... vi skyllede dagens oplevelser ned med en Duff beer ! Homer Simpsons absolutte favorit øl!

 

Fortsættelse følger............................

Turen til Col de Glandon

Da vi kom hjem fra gårsdagens tur og vi slog et slag ind om vores cykelhandler i Bourg d'Oisans fik jeg det sidste håb om muligheden for en større klinge ( større bag kassette ) bagpå spoleret.
Det var ikke muligt - så dagens tur til Col de Glandon måtte foregå med den forhåndværende gearing. That's it!

Nu er vi jo fra cykellandet højt mod nord - og danskerne viser gerne deres nationale stolthed, når de tager til udlandet - hvorfor skulle vi ikke gøre det samme ?

Selvfølgelig skulle vi da det - vi ville da ikke stå tilbage for de andre. Derfor købte vi dette udstyr i går - og som vi på turen i dag ville vise frem med stolthed.
Jo vi er skam fra Danmark.

Som de andre dage var vejrudsigten ikke munter læsning - men igen stolede vi mere på Campingpladsen's altvidende Chef, der - da vi hentede frisk morgenbrød - fortalte, at hun ikke mente der ville komme regn! Og hun fik ret - igen.
Hvorfor så bekymre sig?

Vi havde talt om at komme tidligt ud af starthullerne her til morgen - intentionerne var der - men den blev alligevel hen af 10.30 tiden inden vi overlod Morten at klare bedriften og fylde køleskabet !

Igen var det lidt med bævende hjerte vi begav os ud på den forholdsvis lange tur - knap 75km - hvoraf de 28km gik stejlt opad!

Her på pladsen mødte vi to danskere, der begge havde "besejret" Alpe d'Huez og efterfølgende havde "bidt skeer med" Col de Glandon - og svaret på hvilken tur der var hårdets kom promte:
Turen til Col de Glandon - så absolut.

Vi synes jo turen til den berømte tinde på Alpe d'Huez var meget hård - og nu siger de gud'hjælpemig at vores næste mål - endnu et Tour bjerg - Col de Glandon virkelig trak tænder ud.

Nå men vi havde jo sagt "A" så....

Den professionelle cykel elite proklamere vigtigheden af at fylde både væske- og energidepoter, inden man deltager i større cykel events - så det råd fuldte vi naturligvis!
Vi har indkøbt energibarer, energi tilskud i form af pulver og gel, koffein holdige tabletter etc. - så vi er helt klar til dagens etape.

Op på cyklerne og deruda...

Efter ca 10km ramte vi den første stigning og hvilken en! Over de næste kilometre mødte vi både "røde" og "sorte" stigninger på 6-11%.

Men vi sled os igennem.

Vi mødte et smukt sceneri af høje bjerge og dybe dale - rindende vandfald og snefyldte tinder. En fryd for øjet og et helt igennem betagende syn.
Til trods for vores trængsler på cyklerne fæstnede de smukke indtryk sig på nethinden.
Kilometer for kilometer blev "ædt" - men trådet blev tungere og tungere og vi svedte tran.
Et afgørende sted på ruten var nedkørslen, efter den lange kraftige stigning, hurtigt overstået i et opskruet tempo og ligeså hurtigt vågnede vi brat, da vi ramte "muren". Vi gik fra en nedkørsel på 6% til en opkørsel på 11%.

Benene føltes som blyklodser og man fumlede med at overvinde det bratte omslag ved skift ned i "panik-gearet" - den laveste gearing vore cykler kunne indstilles til. Vi stod nærmest stille inden vi igen med lange seje tråd fik så meget gang i cyklerne at vi ikke væltede.

Derefter fulgte et par serpentiner sving og en forholdsvis stejl opstigning over de næste 5 km, inden ruten igen fla'ede u ( som man siger på fynsk ).

Vi kørte langs den store opdæmmede sø, Lac du Grand Maison ( 140 kubikmeter gletsjer vand) - igen med fantastiske udsigtsmuligheder - og så kunne vi se målet nærme sig. Det gav fornyede kræfter.

Jørgen Leth ville sikkert have udtrykt det således:

"De er slidte, de er udbrændte, de før så stålsatte blikke flakker, men viljen til at nå målet er stadig intakt. Med langsomt vuggende tråd æder de asfalten meter for meter. De når det - før eller siden".

Bjarne var stukket af - da Jan og jeg tankede op - så Bjarne var den foreste velkomsttrop da vi rundede de sidste meter op til Col de Glandon.

Vanen tro skulle vi jo have taget de foto der beviser at vi da sandelig havde været på toppen - som bevis for eftertiden.

Trætte men tilfredse satte vi os i græsset og sundede os.
Der blæste en frisk kølig brise, så de medbragte vindbreakers gjorde hurtigt deres gavn.

Den personlige tilfredsstillelse at overskride egne grænser og fuldføre et mål man har sat sig er ubetalelig.

Da billederne var i "kassen" - indtog vi et godt måltid på den eneste restaurant, der befinder sig på disse kanter. Tak skal du have - hvor gjorde det godt.

Efterfølgende startede det store nedkørsels ridt - det gik stærkt - meget stærkt - min GPS klokkede den højeste hastighed til 71,57km/t. Så er det med at holde tungen lige i munden og hænderne i et godt greb på styr - og ikke mindst bremser.

Nedkørslen filmede både Bjarne og jeg - så nu kan vi lave vores helt egen "Need for Speed - nu på cykel".

Nedkørslen var hurtigt overstået - omend et par stejle og drilske hårnålesving skulle forceres først:

For de cykel nørdede kan I kaste et blik på GPS registreringen af både ud og hjemtur:

Udturen: http://cyclemeter.com/fafd69c2b2bc2f53/Cycle-20140625-1009

Hjemturen: http://cyclemeter.com/fafd69c2b2bc2f53/Cycle-20140625-1503

Kl 15 stemplede vi igen ind på pladsen - og blev modtaget af Morten, vores Soigneur og gate-keeper - umiddelbart herefter fik vi vores tiltrængte tur i poolen.

En ny begivenhedsrig dag var atter overstået.

Fortsættelse følger....

Turen til Les Deux Alpes

Nej det er ikke hverken Bjarne, Jan eller jeg selv - efter et eventyrligt frisør besøg. Men derimod Marco Pantani på vej til toppen - da han var på toppen!

Les Deux Alpe - 2. dagens cyketur

Regn fra morgenstunden - men hurtig opklaring - og vi var klar til dagens Alpe etape
"Les Deux Alpes" som blot har været med i Tour de France nyere historie.

Til gengæld en af de mere spektakulære af slagsen.

I 1998 udgaven af Tour de France indgik "Les Deux Alpes" i de første Alpe bjerg etaper.

Den lille italiener Marco Pantani satte 4 minutter til i den allerførste tidskørsel til Jan Ulrik.

Dette tab indhentede han dog overlegent igen i de første alpe etaper.
Efter pyrenæerne var Pantani 3 minutter efter Jan Ullrich, men han besejrede ham med hele 9 minutter i den første Alpe etape, "fra Grenoble til Les Deux Alpes", via Col de la Croix de Fer og Col du Galibier.

Pantani startede et angreb på opkørslen til Col de Galibier, 40 kilometer fra mål.
Han stoppede på toppen - tog sin regnjakke på på toppen for efterfølgende at vinde på den sidste opkørsel til Deux Alpes.

Marco Pantani vendte et 3 minutters tab til et 6 minutters forspring i forhold til Jan Ulrich og dette forspring fastholdt han til det sidste for at vinde Tour'en foran Jan Ulrich og Bobby Julich.

Derfor er det også et spændende bjerg at køre op ad....................

Vi startede dog turen ved en cykelsmed i byen Bourg d'Oisans, hvor vi bor - for en sidste gang at undersøge om det var muligt at hekse lidt med min gearing inden turen til Col de Glandon i morgen. Han havde måske en løsning - men "kom forbi, når cykelturen er overstået.

Vi begyndte vores dagsprogram med at køre i retning af "les Deux Alpe" syd for byen Bourg d'Oisans. Efter 5 kilometers kørsel starter det så for alvor:

Det begynder med det samme ret stejlt - og bl.a. igennem et par tunneller - efter 5 kilometer går det pludselig nedad mod Le Freney-d'Oisans.

Her mødte vi tre danskere, der var på vej til at bestige Col de la Galibier. Vi talte med dem om deres aktiviteter - de havde forsøgt at bestige Col de Galibier i går, men måtte opgive 8 kilometer fra toppen - og i dag skulle det så være - revance på turen til Col de Galibier.

Vi skulle videre....

- herfra hvor vi talte med de tre danskere stiger det igen middel stejlt til søen "Lac du Chambon".

Herefter begynder den virkelige opstigning, indtil vi når det flade stykke ved "Mont-de-Lans".
De sidste 5 kilometer er der en gennemsnitlig stigning på 8%.

Vi nåede toppen i en stegende hede - jeg havde gode ben i dag. Men vi var alle enige om at turen til toppen var en overraskende udfordring.

Middag på toppen !!
Vi nød en kold cola ( light ) sammen med et stykke fransk/italiensk panini - og derefter skulle vi påbegynde nedkørslen.
Vi var enige om at tage en anden vej ned end den vi kom op ad.

Bjarne og jeg startede vores GoPro kamera - for at få en sej nedkørsel i kassen.
Midtvejs nede mødte vi en hollansk cykelpige - der ventede på sine (49) cykelvenner. Vi troede hun var faret vild - men vi fik historien af hende - hun ventede bare.
Nedkørslen kom i kassen. Det gik også her vildt stærkt idag.

Bjarne døjede med en defekt forbremse - denne blev dog repareret - vel ankommet til "hjembyen" - Bourg d'Oissant.
Mens Bjarne og cykelsmeden fordybede sig i at udrede hvorledes reparationen skulle gennemføres - ja så tog Jan og jeg forskud på en velskænket fadbamse
- lidt længere ned af gågaden - den gjorde godt!
Bjarne kom dog tilbage og indhentede det forsømte !

Og så skulle vi til de efterhånden faste ritualer:

Tilbage til lejren - og debriefe ved poolens kant. Grilbøf og pasta med dejlig kryddersovs.
Derefter - igen vende dagens strabasser - og kaste sig ud i gennemgang af video og billedmateriale optaget på turen.
Og så nåede vi til blog'en.................

Forsættelse følger på morgendagens tur til Col de la Croix de Fer

Den store dag - på Alpe d'Huez

Så oprandt dagen.......!

Dagen hvor Alpe d'Huez skulle betvinges.

Panne rynker havde vi dog fra morgenstunden - ikke pga dagens projekt, men pga den lokale vejrudsigt, der truede - omend ikke med bål og brand - så dog med lyn, torden og regn.

Men som solen efterhånden fik overtaget og sendte sine første solstråler over bjergtoppene og ned i dalen til os - ja så så det straks lysere ud.

Vi ville gennemføre som aftalt - i dag skulle det være.

Det sociale islæt blev dyrket omkring morgenbordet på terrassen. Dagens projekt og strategi blev vendt - det kunne bare ikke gå galt.
Jan var dog stadig i tvivl om min gearing var tilstrækkelig, men det måtte afprøves på "bakken".

Som vanligt skulle det ikke være udstyrret vi skulle gå ned på, så både Bjarne og jeg havde rigeligt at gøre med at rigge det omfangsrige tekniske udstyr til.
Vi havde begge investeret vore sparepenge i et par GoPro action kameraer og det skulle både programmeres og placeres hensigtsmæssigt på henholdsvis Bjarnes cykel stel og min cykelhjem.

Opsatsen på min cykelhjelm så åndsvag ud og vejede en del mere end jeg havde forventet. Men jeg håbede blot det virkede og gav gode optagelser i kassen. Og det gjorde det skulle det senere vise sig!

Batterierne til backup-power elementerne, backpack batterierne, iphone og cykelcomputer ( apps + dedikeret cykelcomputer) - ja intet var overladt til tilfældighederne.

Og så endelig var vi klar.

Det officielle start sted ligger lige ud til vores campingplads - lige for foden af Alpe d'Huez. Vi kørte lidt mod centrum og vendte cyklerne for at få et godt "tilløb".

Ved startlinien fik Morten taget de officielle start foto og turen var skudt i gang.

Og bang....så mødte vi "muren" i form af en 2 km 10% stigning på starten af opstigningen. Det var hårdt og brutalt lige fra starten.

Bjarne og Jan havde med deres lavere gearing en marginal fordel - jeg sled og led. Hvor ville det have været skønt om jeg havde fået min 11-34 tands kassette til at fungere optimalt på min cykel. Men sådan skulle det ikke være. Jeg måtte acceptere den gearing der nu engang var på cyklen.

De 21 hårnålesving som man møder på turen op til mål - er hver udstyrret med et skilt der markerer hårnålesvingets nummer, højde over havoverfladen samt navnet på en af vinderne på Tour de France Alpe d'Huez etape - numrerne tæller ned fra 21 til 1 - og så er man i mål! Ikke i Marco Pantani tid - men på hæderlige 1 time og 37 minutter ( cirka en time mere end Pantanis rekord fra 1995 - imponerende 36 minutter og 50 sekunder lød den på )

Det blev en opstigning som vi sent glemmer, sej, konstant stigende og så i en tiltagende hede.

Væske balance var vigtig at fastholde og energi-bar og gel skulle helst konsumeres for ikke at gå sukkerkold og løbe tør for energi reserver.

Som sagt jeg sled, men nåede ved de to andres opmuntrene tilråb og solidariske støtte også i mål på toppen af det forjættede bjerg.

Målstregen blev krydset og en velfortjent kold - nej ikke øl - men cola - blev hurtigt skyldet ned på en af mange fortovs cafe'er på toppen, der var fyldt med glade ( og lykkelige ryttere, der også havde vundet en personlig sejr ved at bestige dette næsten hellige cykelbjerg.

Den 14. juli indtager en million skare cykel entusiaster græsrabatterne og cafe'erne og omdanner Alpe d'Huez til den forjættede folkefest, der altid er når Tour de France karavanen lægger vejen forbi.

Men tilbage til "vores Tour":

Efter den forfriskende ½l Cola - skulle de obligatoriske billeder fra målområdet i kassen - og det kom de. Denne oplevelse skulle fastholdes for eftertiden.

Og hvorfor så "kun" Cola... jo der ventede os jo en spændende nedkørsel, hvor hastigheden ville være en faktor mange gange højere end det vi præsterede på opkørslen.
Det blev lige så berusende og hurtigt som man nu engang kunne forestille sig denne nedkørsel.Efter mindre end 20 minutter var vi nede igen!

Hele nedkørslen filmede både Bjarne og jeg selv - og det går herrestærkt - Bjarne nåede 74km/t - jeg selv nåede op på 64km/t. Så det var med at være vaks på bremserne.

Den veloverståede Tour til toppen blev fejret ved ankomsten til Camping pladsen - med en svalende dukkert i poolen og 4 kolde fra kassen.

To timer efter var krebsen kogt - vi var ihvertfald - de blege danskere var pludseligt blevet indianer røde.

Her til aften  fik vi til trods for lidt regn gang i grillen - et par røde bøffer og et godt glas blev det til.

Nu vil jeg slutte for denne gang idet vi skal lade op til morgendagens (forhåbentlig) lettere bjergtur over de to Alpetoppe " Les Deux Alpes" - en lille tur på 60km

Fortsættelse følger......

Turen til Bourg d'Oisans

I dag er det søndag og dagen er ved at gå på hæld... men jeg skal lige have skrevet et par linier på Blog'en.

Dagen kunne også beskrives som dagen før dagen..... ja vi har besluttet at vi lige så godt kan prøve kræfter med Alpe d'Huez i morgen mandag ( Sct. Hans Aftens dag i Danmark ).

Det glæder vi os meget til .. eller gør vi? Ærefrygten er begyndt at indfinde sig og nu har vi jo fortalt Gud og hvermand om vores projekt. Så der er vel ingen bagdør vi kan smutte ud af, vel ?

Mere om det projekt i morgen aften..... dersom vejret ikke spænder ben for turen ( de lover regn)

Men først lidt om dagen i dag. 

Vi tog fra hotellet i Schweiz her i morges og havde en skøn tur langs Geneve søens bredder. Vores indtryk af det af Schweiz vi så var et land, der "havde styr på tingene". Landet er smukt og fremtræder pænt og imødekommende. Alle kører umiddelbart ordentligt på de Schweiziske motorveje - ingen stress og jag som på die Deutschen Autobahnen !

Vi forlod som sagt Schweiz og kørte ind i Frankrig - på tilsvarende fine motorveje lige indtil vores GPS spille os et puds. Pludselig lød meldingen:

"Omkørsel grundet spærret vej". Hallo havde de virkelig spærret motorvejen vi var på vej ad til Bourg 'dOisans via Grenoble ?

Vi adlød den kælne stemme i GPS'en - og blev så efterfølgende ført af et smalt bjergpas til Bourg d'Oisans. Jeg skal love for vi fik set store "bakker" - eller som de kalder det hernede - ret høje bjerge - med stejle snoede bjergveje. Både facinerende, smukt og skræmmende på samme tid.

Vi kørte med stor forsigtighed gennem serpentinersving og smallere og smallere veje over passet ( Pas hedder Col på fransk ) Col du Glandon ( en af de pas der indgår i la Marmotte).

Jo vi fik prøvet kræfter med de høje tinder - med cyklerne bagpå bilen.

Vi nød dog turen i fulde drag og fik masser af billeder i kassen.

Efter vi var "landet på den anden side" kørte vi ind i byen Bourg d'Oissans og fandt vores camping hytte. Det er en dejlig hytte med god plads, stue køkken og bad samt to soverum.
Veranda og "egen have" med tilhørende gril - der blev indviet her til aften.

Der var så meget blus på så vi tog forskud på Sct. Hans aften hernede! Vi fandt dog ingen heks at smide på bålet.

Vi havde forinden indtaget byen og handlet, drukket øl og i det hele taget ladet op til morgendagens strabasser. 

Vi håber som sagt vejrguderne er med os...

Og er de det så er der mere ...og forhåbentlig spændende nyt imorgen.

Godnat ...og god Sct. Hans aften til alle jer derhjemme.

Og ja... temperaturen hernede ... 30 grader i skyggen ( eller lige deromkring )
Og en tur i pool'en her ved siden af hytten er det skam også blevet til! 

Se det er ferie!

Afrejsen til Frankrig

Så er Tour'en skudt igang!

Bilen blev læsset med cykelgrej og bagage og Jan kom med den store cykel anhænger!
En smart fleksibel holder til 3 cykler!

Skulle have været tidligt i seng.....men det trak lidt ud inden alt det praktiske var på plads!
Og kl 03.15 varslede vækkeuret at nu var det tid at stå op.... Umenneskeligt tidspunkt at stå op på! Men når nu både Bjarne, Morten og Jan ville stå og spejde efter "taxi'en" kl 04.00 - ja så skulle det gå lidt tjept....og det gjorde det så!

Ann-Mona var sød at stå op sammen med mig og smøre boller og lave kaffe til turen! Dejligt at have en forstående kæreste, der "nurser" en så tidsplanen ikke skrider unødigt!

Kl 04.00 er det ikke trafikken der forsinker en i Odense - to taxi'er blev det til på turen til Jan's bopæl. Uden megen forsinkelse sad både Jan og jeg på vej til næste stop - hos Bjarne og Morten. Også de var (så) friske ... Omstændighederne taget i betragtning.

Så endelig kl 04.30 gik de sydover. Den dansktyske grænse blev krydset kl 06.00 og så gik det ellers deruda' med indlagte pauser. Medbragte boller blev indtaget og chaufførerne blev skiftet. Jeg tog det første træk, hvorefter Bjarne tog over. Efter endnu en "bollepause" satte Jan sig i førersædet og vi andre spændte sikkerhedsselerne ekstra godt - for i skrivende stund kører vi gennem Kassel bakkerne og det kuperede landskab i det sydligere Tyskland.
Her mødte vi vores første "kø" på Autobanen ...et trafikuheld fik det hurtigt til at sande til.

Men så hjælper det at høre "Hansi Hinterseer" over radio West Deutsche Rundfunk! Så klarer man da gerne timevis af kø'er på Autobanen....!

Den næste kø skyldes et uheldigt sammentræf for os at die Böhsen Onkelz holdt deres reunien koncert på Hockenheim motorbanen - og vi landede midt i 100.000 festglade og gale tyske fans på Autobahnen.

Og videre kunne vi høre om nedtællingen til Die Deutsche National Manschafts WM-kamp mod Ghana ( i 33 graders varme og 80% luftfugtighed - så ved vi hvorfor Tyskland måske taber kampen )

Jeg fik leget lidt med GoPro kameraet på vej sydpå - så måske resulterer det i et par dynamiske klip på Blog'en!

Undervejs får jeg også læst lidt bjerg-cykel litteratur: Jesper Ralbjergs " Tyve Tinder i TOUR de FRANCE ( med undertitlen "En kør-selv-guide fra L'Alpe d'Huez til Mont Ventoux" ).

Det er munter læsning hvor Jesper Ralbjerg skriver om egne oplevelser - forberedelserne til bjergturene og oplevelser på selve turen. Denne bog kan jeg varmt anbefale enhver cykel entusiast der kaster sig ud i dette eventyr..... det er at tage kampen op mod en eller flere af Tour de France bjerg etapperne.

Citat fra forberedelserne til "La Marmotte" - cykelløbet over Col du Glandon, Col du Galibier og L'Alpe d'Huez.

Jesper's bror Kim har overtalt Jesper til at deltage i spinningtræning i Fitness.dk hvor de har en instruktør ud over det sædvanlige. Det skulle vise sig at være en underdrivelse!

"Instruktøren Kim står med ryggen til os, og på hans tjæresorte cykeltrøje står skrevet:

"Det er jo ikke Fårup Sommerland, det her!"  Det giver ikke så meget mening, men før jeg når at filosofere yderligere over den dybere liggende betydning, har min bror kaldt Kim hen til os, og han spørger nu:
"Kim hvad var det du lavede i Frankrig for et par år siden?" Svaret er på en gang sindsygt imponerende og slet og ret bare sindsygt! To år tidligere har Kim gennemført en 10-dobbelt Iron-man! Ikke nok med det, han er sgu også blevet nummer 2 i konkurrencen.

Jeg spørger lige dele befippet og betaget hvor meget sådan en 10-dobbelt jernmand egentlig er? 38 kilometer svømning, 1.800 kilometer cykling og 422 kilometer løb kommer det promte.

Okay, hvor lang tid tog det så, får jeg fremstammet, og regner med at det må have taget det meste af 14 dage. Lige over 8 døgn, svarede han og ligner mest af alt en mand, der bare venter på chancen for en ny 10-dobbelt torturprøve så han kan blive nummer 1.  .......

og lige inden Kim starter med at træne vores 90 minutters spinnerhold siger han:

"Og dem af jer der ikke har prøvet at køre med mig før, så er mine timer at sammenligne med et mordforsøg!" citat slut.

Og det blev den hårdeste "tur" Jesper nogensinde havde trænet spinning på før - efterfølgende spurgte Jesper om Kim ville hjælpe ham med forberedelses træningen til "la Marmotte" - Kim svarede positivt ja og i bogen fortæller Kim således videre hvorledes "La Marmotte" blev gennemført!

Som sagt en god inspirationskilde og stærkt anbefalesværdig bog -  for alle der godt kunne tænke sig at prøve kræfter med bjergene i Frankrig.

Vi har dog klaret optakten til vores tur på mindre spektakulær vis ... men vi har selvfølgelig stadig at kunne bevise . "Yes we can"

Dagens Blog blev skrevet færdigt på et hotel i Schweiz - nær Geneve. Vi blev indlogeret i går - og efter aftensmaden - "De 4 årstiders pizza !!!!" .......

nåede vi at følge en spændende WM-kamp mellem Tyskland og Ghana. En god kamp, hvor Ghana satte tyskerne under pres. 2-2 blev kampens resultat. Så tyskerne er som vanligt videre til næste runde!

Bjarne var på en frisk foto rekronoserings runde næste morgen før morgenmaden og han fandt gu' hjælpe mig en flyver i baghaven. Schweiz ærværdige luftvåbens Mirage jager!

Efter morgenmaden, der følger efter udgivelsen af dagens blog indlæg, kører vi forventelig videre forbi Geneve søen og ned til vores slut-destination Bourg d'Oisans.

.....forsættelse følger!